Death Stranding har den andenbedste nye serielancering i år efter Days Gone i England

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-11-11

Som bekendt udkom Death Stranding i fredags, og det betyder at vi nu ligger inde med nogle af de første informationer om hvordan spillet faktisk har klaret sig på markedet. Holdningerne lader nemlig til at være præcis lige så delte som man skulle tro, så hvordan har det solgt?

Som GamesIndustry siger har vi nu salgstal fra det engelske marked, som dog kun gælder fysiske salg stadig, og her fremgår det at Death Stranding er den andenstørste lanceringen af en helt ny spilserie, og den lægger sig efter årets anden PS4-eksklusiv, Days Gone.

Spillet formåede dog ikke at tage førstepladsen, for den holder Call of Duty: Modern Warfare, der solgte 36% flere eksemplarer, til trods for at den har været et par uger på toppen. Dog er spillet også tilgængeligt på tre platforme.

Need for Speed Heat ankommer på en femteplads, og har solgt 41% færre fysiske eksemplarer end Need for Speed Payback i 2017. Noget af det salg er overgået til det digitale, men det ser dog hverken godt ud for serien eller Ghost Games.

1. Call of Duty: Modern Warfare
2. Death Stranding
3. FIFA 20
4. Luigi's Mansion 3
5. Need for Speed Heat
6. Mario Kart 8: Deluxe
7. Fortnite: Darkfire Bundle
8. Mario & Sonic At The Tokyo Olympic Games 2020
9. Minecraft
10. Plants vs Zombies: Battle for Neighborville

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage