Syv millioner Borderlands 3-eksemplarer er blevet sendt til butikkerne

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-11-11

Det stod klart bare en dag eller to efter lanceringen af Borderlands 3, at spillet ville blive et massivt hit for udvikler Gearbox og udgiver Take-Two (via 2K), og siden da har vi da også fået slået fast, at spillet blandt andet solgte fem millioner eksemplarer på bare få dage.

Men tempoet er tilsyneladende blevet holdt i dagene og ugerne efter, for nu kan 2K bekræfte at der er blevet sendt hele syv millioner eksemplarer afsted til butikkerne. Sådan fremgår det i det seneste finansmøde, hvor det desuden blevet afsløret, at hele 70% af det samlede salg er forgået digitalt.

Det er åbenbart første gang at Take-Two ser en digital andel af salget der er så stor. Desuden påpeger de, at Borderlands 3 også bliver blandt lanceringstitlerne på Google Stadia når tjenesten går i luften i næste uge.

Hvad synes du om Borderlands 3?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage