Folkene bag nogle af de bedste Pinball-spil (Wild West og Pinball HD) på Apples iPhone og iPod Touch vender tilbage med endnu et pinball-spil. Denne gang er det med en ganske anderledes licens. Metal-gruppen Slayer leverer musik fra deres nyeste album og stemme af sanger/bassisten Tom Araya. Der loves også en række mini-spil, hvis pinball ikke er nok.
Lige nu koster det 18 kroner på iTunes i en begrænset periode. Så slagt en ged og lav djævletegn: nu skal der rulles kugler.
