Borderlands-fans vælger hvem der kunne spille med i en filmatisering

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-11-12

Takket være Borderlands 3 er serien større end nogensinde før, og dermed er der naturligvis, blandt fans i hvert fald, forøget interesse i en potentiel filmatisering. Men hvis sådan en skulle laves, hvem skulle så spille de diverse roller?

Det er blevet diskuteret ovre på Reddit i lang tid efterhånden, efter én fan foreslog at Ryan Reynolds skulle spille Rhys.

Nu er der kommet lidt mere på bordet, og det lader til at der er relativ enighed om et cast, som består af Ryan Reynolds som Rhys Karen Gillan som Lilith, Dwayne Johnson som Brick, Margot Robbie som Tiny Tina, Johnny Depp som Mordecai, Olivia Munn som Maya og Kate Upton som Mad Moxxi.

Der er desuden nogle der mener at det skal være Dave Bautista der skal spille Brick i stedet for selveste The Rock.

Hvad synes du?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage