Tencent er en mildest talt gigantisk kinesisk spilvirksomhed, som løbende har haft voksende indflydelse udenfor Kina også. De har blandt andet en aftale med Nintendo om at lancere Nintendo Switch i landet, og også hjælpe med markedsføring af spil til maskinen, og selvom der naturligvis er økonomisk incitament for begge parter i sådan en aftale, så håber Tencent at det vil give flere muligheder i fremtiden.
The Wall Street Journal skriver nemlig, at en anonym Tencent-chef har sagt, at de internt håber i firmaet at samarbejdet i sidste ende vil bane vejen for at Tencent kan udgive spil med Nintendo-karakterer i.
De mener at sådanne titler kan hjælpe dem med at få en større fod indenfor på det amerikanske marked. Vi tænker det er ret usandsynligt at Nintendo ville tillade det, men hvad tror du?