Q-GamesDet er svært at komme uden om at Q-Games Pixeljunk-serie, er en af de bedste grunde til at bruge penge på PSN, men alligevel kommer nyheden om en efterfølger til Pixeljunk Racers som lidt af en overraskelse.
Bilspillet er uden sammenligning det mest udskældte af Pixeljunk-serien, og alligevel har efterfølgeren, Pixeljunk Racers: 2nd Lap nu fået en japansk udgivelsesdato.
Allerede fra den 1. juli vil japanske PSN-brugere derfor kunne hente spillet, men der er endnu ikke noget nyt om hvornår resten af verden vil få adgang til spillet.