King's Quest: The Silver Lining

En fandrøm bliver til virkelighed
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2010-06-28

Hvis du er så gammel at du kan huske King's Quest-serien, vil du sikkert også kunne huske at have bevæget dig på eventyr i gammeldags adventurespil med fokus på den gode historie.

I modsætning til så mange andre serier, er det dog endnu aldrig blevet til en officiel opdatering af King's Quest-serien, og det besluttede fans af serien at gøre noget ved. Arbejdet på The Silver Lining har været i gang i over ti år, hvis man skal tro udvikleren Phoenix Online Studios, og nu skulle det altså snart være klart - dog ikke uden at have været igennem lidt problemer.

King's Quest-serien tilhørte nemlig oprindeligt Sierra, som gav lov til at spillet blev udgivet mod at det ville være gratis. Activison købte dog Sierra, og det gav problemer i form af at giganten i første omgang ikke ville være med på samme aftale. Problemerne er dog nu løste, og Phoenix Online Studios lover derfor at have det første kapitel af spillet klart den 10. juli, til en pris af 0kr.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage