Rygterne har længe svirret om at Apple skulle have planlagt en lancering af en MacBook Pro på 16 tommer, og det viste sig at være rigtig nok. Via en pressemeddelelse sendt til Gamereactor har Apple bekræftet at maskinen findes, og den kan købes allerede nu.
Denne nye model er ment som en erstatning af MacBook Pro 15, og lanceres til samme startpris som sin forgænger, nemlig 21.499. De fysiske dimensioner er de samme bortset fra tykkelsen, og så er den også lidt tungere takket være et større batteri, der gerne skulle give hele 11 timers brug.
Den større skærm har en opløsning på 3072x1920, og understøtter processorer med op til otte kerne, 64GB RAM og op til 8GB VRAM.
Desuden har Apple helt skrottet deres kontroversielle Butterfly-tastatur, og erstattet det med et mere traditionelt Magic-tastatur.

<bild></bild>