Disney+ har allerede ramt 10 millioner abonnenter

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-11-14

Disney+ blev lanceret i meget begrænset omfang tidligere på ugen, nemlig i USA, Canada og i Holland, men den bredere europæiske lancering sker først til marts næste år. Selv med en begrænset lancering er det dog gået ganske forrygende.

Som CNBC skriver så har Disney, på omtrent 24 timer, ramt 10 millioner abonnenter i de tre territorier, men naturligvis vides det ikke hvor mange af disse holder ved udover den gratis uge som der bliver tilbud til nye kunder.

Disneys aktiepris er dog steget med 7.35% som resultat, og generelt lader det til at lanceringen betegnes som værende gået bedre end forventet.

Disney ønsker at ramme 60-90 millioner abonnenter inden 2024, og er tilsyneladende allerede godt på vej.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage