White Knight Chronicles

Level 5 sender serien over på PSP
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2010-06-30

Skal man tro det japanske spilblad Famitsu, vil White Knight Chronicles der hidtil har været eksklusiv til Playstation 3, snart være at finde på PSP. Således fortæller bladet om et nyt spil under kodenavnet White Knight Chronicles - New Project, som altså skulle være PSP-versionen.

Der er endnu ingen billeder eller yderligere detaljer, men i og med Monster Hunter stadig nyder en enorm popularitet på PSP i Japan, og at White Knight Chronicles også er et rollespil med multiplayer-funktioner, lyder det meget sandsynligt at dette rygte viser sig at være sandt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage