Harmonix har altid harft en evne til at vælge den "rigtige" musik til Rock Band-serien, og med lidt detaljer og rygter hist og her, lyder det til at de er godt på vej til at gøre det samme med Rock Band 3.
Yderligere bekræftelse herpå, kommer fra amerikanske Gamestop, der nu kan afsløre tre nye sange som man får adgang til ved at forudbestille spillet hos dem - og hvilke sange.
Talking Heads er klar med "Burning Down the House", mens Deftones spæder til med råb-med-sangen "My Own Summer" og New Order afslutter med den uddødelige klassiker, og remix-liebling "Blue Monday".
Hvis Harmonix kan holde den musikkvalitet og diversitet i det færdige spil, slipper vi aldrig plastikinstrumenterne igen.
