Apple planlægger lancering af et AR/VR gaming headset om nogle år

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-11-15

Apple er først for nylig virkelig begyndt at få øjnene op for spilmarkedet, og de har blandt andet lanceret Apple Arcade og introduceret controller-understøttelse af både DualShock 4 og Xbox controller. Åbenbart rækker ambitionerne dog længere.

Via en længere rapport ovre hos Bloomberg, der angiveligvis har talt med en række individuelle kilder med kendskab til Apples planer, så arbejder de på et på gaming-headset, der åbenbart blander VR og AR.

De har, ifølge rapporten, sat mange hundrede ingeniører og designere på projektet, som primært skal bruges til at spille på, men som også kan bruges til multimedie og virtuelle møder.

Dette headset skulle angiveligvis lande i enten 2021 eller 2022.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage