På næste onsdag vil spillere af League of Legends endelig kunne slå sig løs med spillets nye, store opdatering. Dette betyder at der nu bliver introduceret "Ranked Matches" hvor alle spillere over level 20 vil kunne indgå i rangerede kampe.
"Ranked Matches" vil også betyde at spillet får introduceret "Ladders" hvor alle vil kunne se hvordan de ligger i forhold til resten af spillets brugere.
"Draft Mode" lyder som det måske mest interessante tiltag, og her vil hvert hold have mulighed for at ekskludere figurer fra kampen, mens hver helt kun kan optræde en gang i spillet. Derfor vil valget af helte forgå på tur, hvilket lyder som om det kommer til at tvinge alle til at forsøge sig med andre figurer end normalt.
Til sidst bliver spillets interface opgraderet med et helt nyt, og angiveligt mere overskueligt design.
Alt sammen er naturligvis gratis tilgængeligt ligesom resten af spillet, og vil altså hentes gratis første gang spillet startes op.
