Her på Gamereactor oplevede vi ikke nogle bygningsfejl på den Xbox Elite Series 2-controller vi fik tilsendt til test, men det var der så sandelig andre der gjorde. Faktisk fik Windows Central tilsendt hele to enheder, der begge havde åbenlyse fejl, og derfor har Microsoft nu officielt indrømmet, at produktionen er gået lidt skævt.
De har givet en kommentar til netop Windows Central, hvor de fortæller at der er fejl på Series 2-controlleren, men at dette, naturligvis, er en lille del af det samlede antal producerede enheder.
"At Microsoft, we put all of our products through rigorous quality assurance testing. However, like any hardware, there is the possibility that a small percentage of devices may experience issues.
"We are aware that a small number of users may be experiencing issues with the Elite Wireless Controller Series 2 and are actively investigating with our engineering teams. We encourage any customers who experience issues with their hardware to contact Xbox Support."
Har du oplevet problemer med din?