Google er som altid godt i gang med at udvide deres mægtige væld af tjenester, og et af de næste mål bliver angiveligt Google Games. Derfor rygtes det nu også at giganten har investeret i omegnen af 100 til 200 millioner dollars i Zynga, udvikleren som er bedst kendt for Facebook-plagen Farmville.
Google har ikke selv bekræftet investeringen endnu, men skulle den vise sig at være sand, forventer vi ikke at der går lang tid før vi hører meget mere til Google Games.