Rygte: Et nyt Mass Effect-spil er blevet sat i gang hos Bioware

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-11-19

Mass Effect: Andromeda var ikke helt det verdensomspændende hit Bioware og EA havde håbet, og seriens popularitet tog for alvor også et slag efterfølgende, men det betyder ikke at der ikke er appetit til et nyt spil i serien.

Det ved Bioware godt, og har da også tidligere slået fast at de også ønskede at fortælle flere historier fra universet, og åbenbart har de ment det.

Kotaku har udgivet en større rapport om Anthems tilstand for nylig, hvor de blandt andet påstår at studiet er ved at planlægge en gigantisk relancering af spillet. Men ikke bare det, der er en lille note i bunden hvor de også siger, at et nyt Mass Effect-spil også er undervejs.

Åbenbart er det under udvikling hos Bioware Edmonton, og bliver ledt af erfaren producer Mike Gamble. Dette er naturligvis ikke blevet bekræftet, men Jason Schreier har for vane at have styr på den slags.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage