Sony har kun givet os små men spændende hints om PlayStation 5-konsollen og dens controller indtil videre, og de har da også tidligere afsløret at den blandt andet har "Adaptive Triggers", samt haptisk feedback.
Men hvordan ser denne controller egentlig ud? Ja, i virkeligheden ligner den en PlayStation 4-controller til forveksling, men med en række afgørende forskelle. Disse kan man nu se lidt bedre via et nyt patent som VGC har gravet op.
Dette patent giver os faktisk det første solide billede af controlleren, hvor man faktisk kan se at Sony vil fjerne den lysbar, der har defineret DualShock 4, og den lader også med USB-C.
Desuden lader det til at hele controlleren er lidt tykkere, og selve grebene lader til at være mere inspirerede af Xbox One-controlleren. Du kan se billeder herunder.
<bild></bild>