Er du inkarneret God of War fan, der skal have alt hvad der har med Kratos og mytologiudrensning at gøre? Så kast blikket på den kommende Kratos-statue fra Sideshow Collectibles, og find en hagesmæk til at fange alt dit mundvand.
For den nette sum af $250 (lidt under kr. 1500 - hvad er penge, hvis man er samler?) kan du få din egen mini-kratos til skrivebordet. Statuen er 43 cm høj, støbt i polysten, og vejer lige under 5 kg.
Der er også en særlig samlerudgave (som om den ikke var samler-agtig nok i forvejen), hvor Kratos er udstyret med Claws of Hades i stedet for de sædvanlige Blades of the Exiled. Den koster $10 ekstra, og er allerede udsolgt. Man kan dog skrive sig på ventelisten...
Du kan se et billede af statuen nedenfor, og finde flere billeder på Sideshow Collectibles' webside