Voldelige spil og voldelig adfærd er gang på gang blevet kædet sammen i medier og andre steder verden over, men ny forskning indikerer, at der ikke er en sammenhæng - og at tingene måske forholder sig omvendt.
Et forskningsprojekt udført på Texas A&M International University antyder, at voldelige spil kan være medvirkende til at dæmpe aggresive følelser.
Forskningsresultaterne er offentliggjort i European Psychologist, hvor professor Dr. Christopher J. Ferguson forklarer:
"103 unge mennesker fik stillet en frustrerende opgave, og blev så tilfældigt udvalgt til at spille enten ingenting, et ikke-voldeligt spil, et voldeligt med et godt-mod-ondt-tema, eller et voldeligt spil hvor de spillede som 'skurk'".
"Resultaterne antyder, at voldelige spil reducerer depression og fjendtlige følelser hos spillere gennem humørstyring", skriver Ferguson.
Ferguson siger endvidere, at der er brug for mere forskning på området, men foreslår at spil kan bruges i terapi for teenagere og unge voksne.
Læs mere hos Texas A&M University.