Der er endnu rigtig, rigtig meget vi ikke ved om PlayStation 5-konsollen, inklusiv hvordan den inkorporerer PlayStation Now-tjenesten i styresystemet, og om hvorvidt den virkelig satser på streaming som værende et ordentligt alternativ.
Noget kunne dog tyde på at Sony har i sinde at markedsføre konsollen som værende en maskine med solide cloud-muligheder. Det siger Kotaku-journalist Jason Schreier i hvert fald, for i en besked på Twitter, som svar til en anden bruger der roser Stadia for ikke at have nogen downloads, siger han følgende:
"Not coincidentally, "play right away, download just what you need, no load times" will be some of Sony's top selling points for the PlayStation 5."
Da han så blev spurgt om samme gælder for den kommende Xbox Scarlett sagde han dog, at Microsoft endnu ikke har kommunikeret dette bredt nok ud endnu.
"Dunno. Some of the folks I've talked to who are briefed on PS5 say Microsoft hasn't been super communicative"