EA afholder i øjeblikket deres årlige EA Studio Showcase, hvor de fremviser deres kommende spil, herunder en række nye titler. Det første er Darkspore, et nyt actionrollespil fra Maxis.
Navnet Darkspore har været knyttet til rygter om en Spore-efterfølger i lang tid, men Maxis-folkene understregede at Darkspore er sit eget spil, uden direkte forbindelse til Spore-spillene.
Dog er noget af teknologien fra navnefællen genanvendt, heriblandt character-designeren.
Spillet foregår i et science-fiction-univers, og ud fra hvad EA viste frem fra Darkspore, minder gameplayet meget om Diablo. Dog bryder det med den vanlige skabelon, ved at lave spilleren lave en squad med tre forskellige figurer, som man kan skifte mellem efter behov.
"Darkspore er et spil om at bygge et hold af genetisk modificerede helte, tage dem online, og spille sammen i co-op", fortalte EA-manden, hvis navn vi ikke fangede i første omgang.