Rockstar slår ned på snydere

Ny opdatering skal forhindre hacking
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-07-21

Dagene ser ud til at være talte for dem, der snyder i Red Dead Redemptions online-del. Rockstar har på deres webside annonceret, at der snart vil komme en opdatering som sætter en stopper for snyderiet.

"Vores næste opdatering, der er planlagt til at udkomme på både Xbox Live og PlayStation Network i løbet af næste måned, vil inkludere tiltag for at stoppe hacking og snyd. Dem, der er blevet taget i at snyde, vil øjeblikkeligt blive udelukket fra Red Deads onlineverden på ubestemt tid", skriver Rockstar.

Hvorvidt snyderne bliver dyppet i tjære og rullet i fjer, melder Rockstar ikke noget om.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage