Trænger du til lidt adspredelse i dit sædvanlige spilleri i denne weekend? Så skulle du tage og kigge på Lead & Gold: Gangs of the Wild West, der kan spilles gratis på Steam hele weekenden.
Lead & Gold: Gangs of the Wild West er et klassebaseret multiplayer-skydespil med western-tema, som vi gav et flot 7-tal tidligere på året.
Gratisweekenden starter allerede i dag, og får du blod på tanden, så holder udgiveren Paradox i øjeblikket udsalg på Steam, så du kan købe Lead & Gold: Gangs of the Wild West for omkring kr. 55 - eller lidt mere end prisen for en stor fadøl. Træk!
