Er det en misforståelse mellem to firmaer, eller en smart måde at fordoble hypen? Ovenpå gårsdagens afsløringer af fire nye kæmpere i Marvel vs Capcom 3: Fate of Two Worlds, har Marvel nu annonceret yderligere to kæmpere, nemlig Amaterasu fra Okami, samt Thor, der snart er bedst kendt fra spillefilmen af samme navn.
At Thor ville dukke op gav næsten sig selv, og han vil formegentlig dele hold med Captain America og Iron Man. Derimod havde vi dårligt ventet os at se Amaterasu, men på den anden side kan det være, at Capcom gør det for at pushe Okamiden. Uanset hvad er det i orden.