Silent Hills blev som bekendt ikke til noget, for projektet blev lukket ned idet Hideo Kojimas og Konamis årelange samarbejde kollapsede for en del år siden. Dog har vi efterfølgende modtaget adskillige rapporter, der indikerer at skaberen havde store ideer, og ønskede at presse hvad et gyserspil skal kunne gøre.
Tidligere IGN-journalist Alanah Pearce kan eksempelvis fortælle, at hun har hørt at Silent Hills ville i starten af spillet bede dig om at underskrive at spillet måtte sende dig SMS-beskeder og emails når du ikke spillede. Angiveligvis skulle dette forstås på den måde, at universets karakterer kaldte på dig fra en anden dimension.
"I heard that Silent Hills would require you to sign a waiver before playing because it would somehow interact with your real-world self, like by sending you emails or text messages as characters from the game even when you weren't actively playing. "
Det lyder ret creepy. Men ville det irriterer dig, eller ville indlevelsen blive forøget?