Sony har meddelt at en ny systemopdatering er lige om hjørnet til PlayStation 3. Den nye firmware har fået versionsnummeret 3.41, og tilføjer en ny funktion til PlayStation Store, der fremover vil anbefale nye spil baseret på de spil man har i forvejen.
Funktionen hedder "You May Like", og minder om lignende systemer hos blandt andet Amazon og iTunes. Har man for eksempel købt spillet Flow, kan You May Like finde på at anbefale Flower.
På den officielle amerikanske PlayStation-blog skriver Sony at opdateringen udkommer "lige om lidt", men anbefalingerne vil først blive tilgængelige ved udgangen af måneden. Hvilket nok vil sige lige omkring weekenden.