Darkspore uden BioWare

EA benægter og forklarer
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-07-27

I går skrev vi, at rollespilsveteranerne fra BioWare var involveret i udviklingen af Darkspore. Men det er ikke tilfældet, lyder det nu fra udgiveren EA, der ejer både BioWare og Darkspore-udviklerne Maxis.

En talsperson fra EA har over for GamePro forklaret hvordan tingene hænger sammen. BioWare har ikke noget med Darkspore at gøre, men forfatteren Malcolm Azania, der tidligere har været hos BioWare og blandt andet har arbejdet på Mass Effect 2, er nu hos Maxis, og er med på Darkspore. Så skulle den være på plads.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage