Tidligere har adskillige rygter peget på, at efter omtrent et år som Early Access-spil på PlayStation 4, så er Media Molecules Dreams langt om længe klar til at blive rigtigt lanceret, som også betyder at deres længe ventede singleplayer-kampagne snart tilføjes.
Nu er der tilsyneladende dukket lidt belæg op for rygterne, nemlig at Australien officielt har aldersmærket spillet. Du kan se selve mærkningen lige her, og det betyder som regel at udvikleren betragter produktet som værende færdigt, og at diverse enheder verden over nu kan afgøre om spillet kan sælges i de pågældende lande.
Spillet har eksempelvis fået en PG-mærkning i Australien, men er klar til at blive sat til salg. Mon ikke vi snart får en udgivelsesdato så?