Under X019-messen talte Microsofts egen Kareem Choudhry lidt om xCloud-tjenesten, og her bekræftede han desuden at de overvejede at få deres studier til at udvikle spil der er eksklusive til netop den tjeneste.
Det var der mange der studsede lidt over, og det viste sig da også heller ikke helt at passe. Microsoft har nemlig bedt Stevivor om at opdatere historien, for der er faktisk ingen planer om xCloud-ekslusive spil.
"We are investigating a variety of new capabilities made possible by the cloud. However, we remain committed to an approach with game streaming that is complementary to console and have no plans for cloud-exclusive content at this time."
Det står i stærk kontrast til Choudhrys originale udtalelse, men det er da rart at man ikke er tvunget til at bruge xCloud for at få adgang til bestemte titler.