Gamescom løber af stabelen om nogle uger, og Sony har annonceret at de holder pressekonference om aftenen den 17. august. Samtidigt har de udsendt en liste med de spil, de vil vise frem på messen. Listen indeholder stort set de samme spil, som blev vist frem på E3 tidligere i år, men vi krydser fingre for en lille overraskelse eller to under pressekonferencen. Vi holder dog ikke vejret i spænding.
De titler, som Sony har med sig, er:
Killzone 3
Gran Turismo 5
Infamous 2
Little Big Planet 2
DC Universe Online
Journey
Motorstorm: Apocalypse
Sorcery