Vi skrev i sidste uge om Epics velgørenhedskampagne, hvor spillerne får lov at bestemme, om Clayton Carmine skal overleve eller dø i det kommende Gears of War 3. Og nu er stemmeboksene åbne, så at sige.
De to t-shirts til ens Xbox Live Avatar, der samtidigt tæller som stemme, er nemlig kommet til salg på Xbox Live Arcade. Altså er det nu op til dig: Skal Carmine dø, så køb den røde trøje, og skal han leve, så køb den sorte.
Undertegnede mener personligt at den røde t-shirt er flottest, men det skal I ikke lade jer styre af.