Plants vs. Zombies GOTY-udgave

Nu kan du designe dine egne zombier
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-07-30

Uden de store fanfarer eller festfyrværkeri har udvikleren PopCap udgivet en særlig "Game of the Year"-udgave af deres Plants vs. Zombies. Den nye udgave indeholder hitspillet fra sidste år, samt 20 nye achievements og muligheden for at designe sin egen have-hadende zombie med den nye Zombatar-funktion.

Game of the Year-udgaven findes til PC og Mac, og kan købes via spillets officielle side for $19,99 (omkring kr. 115).

Alle, der har købt Plants vs. Zombies via PopCaps webside, vil automatisk blive opgraderet til GOTY-udgaven. Om man også får opdateringen, hvis man har købt spillet gennem Steam eller andre steder, vides ikke endnu.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage