Cabela tilbage med mere jagt

Denne gang af den farlige slags
Tekst: Lee West
Publiceret 2010-07-31

Efterhånden som de grafiske muligheder forbedres, og de virtuelle landskaber begynder at ligne virkelighedens, bliver den lettere oversete jagtspilsgenre styrket. Vi har allerede været på dinojagt i Carnivores: Dinosaur Hunter på iPhone (og snart PSP), jagtet endnu flere fantasidyr i Monster Hunter på Wii og PSP eller nydt den mere realistiske type i The Hunter på PC.

Til oktober er det tid til at tage på jagt i Cabelas næste jagtspil: Cabela's Dangerous Hunts 2011. Brad Santos der også har arbejdet på Tomb Raider, Resistance: Fall of Man og The Saboteur er sat ved roret for at sikre en vedkommende og spændende historie. Der vil være mulighed for multiplayer, skydeteltsagtige baner og naturligvis den historiebaserede kampagne.

Herunder kan du se billeder fra spillet, og lidt af det planlagte trådløse udstyr, der naturligvis skal sikre den helt rigtige stemning. Udstyret er udviklet af de samme folk som også arbejdede på Activisions Guitar-controller.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage