Frozen 2 har haft den største globale åbning for en animationsfilm nogensinde

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-11-28

Frozen blev et verdensomspændene hit, og formåede ikke bare at blive blandt de mest indbringende film nogensinde, men også at igangsætte en tsunami af legetøj, kostumer og alt derimellem. Filmens virkning på en hel generation har været signifikant, så derfor stod efterfølgeren naturligvis også til at slå rekorder.

Og det må man sige at den har gjort. Faktisk skriver Deadline at Frozen 2, der i en række territorier for nylig har haft premiere, har nydt godt af den største globale åbning for en animationsfilm nogensinde.

Den trak hele $350.2 millioner ind verden over henover en enkelt weekend, som er meget mere end mange andre store film formår at gøre på flere måneder. Frozen 2 er dog stadig langt fra at slå både forgængeren, der hev $1.29 milliarder hjem, og så den nyeste Lion King, der sidder på $1.65 milliarder som den mest indbringende animationsfilm nogensinde.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage