Salget af bilspillet Blur og skydespillet Singularity har ikke levet op til Activisions forventninger. Det fremgik at en telefonkonference med ugiverens investorer i går aftes.
"Singularity formåede ikke at leve op til den meget høje standard, der er sat inden for skydespilsgenren", sagde Activisions COO Thomas Tippl. "Heldigvis er det Call of Duty, der har sat den standard, og Singularitys manglende gennemslagskraft bliver opvejet af Call of Duty-kataloget og den stærke DLC-præstation".
"Blur formåede heller ikke at bryde igennem i dét, der viste sig at være en meget blød racing-genre, på trods af antallet af stærke udgivelser", fortalte Tippl.
Blur var dog ikke en komplet skuffelse. "Spillet brød ny grund med hensyn til at skabe en innovativ, social multiplayer-del og funktionalitet, og skabt unikke online- og back-end-platforme, der vil spille en voksende rolle i fremtiden", lød det fra Tippl.
<bild>Singularity</bild>