Vi er flere på redaktionen, der synes, at Split/Second er hjernedødt ræs på den gode måde. Black Rock Studios racer leverer alt hvad ens actionhjerte kan begære i bilsammenhæng.
Nu er der nyt DLC (downloadable indhold) på vej i form af tre pakker, der udkommer i august og september.
Som med meget andet i disse dage, blev nyheden annonceret ud på spillets Facebook-side.
Pakkerne vil indeholde nye superbiler og andet guf. Den største pakke udkommer i september og vil inkludere et nyt område at køre dødsræs i både på Xbox Live og PlayStation Network.