Id sætter dato på Rage

Der er længe, længe til
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-08-14

Id Softwares årlige fanmesse/LAN-party QuakeCon er i fuld sving i denne weekend, og traditionen tro viser udvikleren sine kommende spil frem. Lidt overraskende har id også sat udgivelsesdato på det forrygende flotte Rage: 15. september i Europa, 13. september i USA - i 2011, ganske vist. Altså om over et år.

Det må være lidt af en uvant følelse for id Software at gå så tidligt ud med en udgivelsesdato. Om nogen er de den udvikler, der har opfundet mantraet "when it's done". Det er sandelig nye tider hos id, der sidste år blev købt af Zenimax, som også ejer Bethesda, efter at have været uafhængige siden grundlæggelsen i de tidlige 90'ere.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage