Var du lidt for hurtigt på tasterne, da du skulle vælge dit online-navn i Starcraft II: Wings of Liberty? Klinger PonyPower ikke helt så godt som du havde troet? Træt af at ligge midt i Diamond og hedde SortaNewbish? Så er der godt nyt til dig!
Blizzard tilbyder nemlig snart alle Starcraft II-spillere, at de kan skifte deres online-navn. Flere spillere har åbenbart misforstået, at man kun fik én chance til at vælge sit navn på Battle.net, men nu får de altså en chance til.
Navneskiftet er en forløber for en kommende betalingsordning, hvor man frit kan ændre sit navn mod en hvis betaling. Systemet kendes allerede fra World of Warcraft.
Navneændringerne vil ikke have indflydelse på ens position på ranglisten.