Analytiker: "2020 kommer til at handle om økosystemer og ikke platforme"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-12-05

Spilbranchen er en utrolig platformopdelt branche, hvor det er afgørende hvilken maskine du spiller dine spil igennem. Der er eksklusiv software, eksklusive accessories og eksklusive muligheder alt efter hvilken maskine du vælger at køre dine spil fra, men spørger man én analytiker, så bliver platformen mindre vigtig næste år.

Faktisk har denne udvikling været undervejs længe, men spørger man NPD-analytiker Mat Piscatella, så bliver det endnu vigtigere i 2020 for spilbranchens største kræfter at have solide økosystemer, snarere end gode platforme. Han skriver følgende via Twitter

"Psssst... the 2020's will be about ecosystems, not platforms. By the end of the decade I doubt any company will tie content exclusively to one device. Particular hardware will be a nice to have, not a need to have. ¯\_(ツ)_/¯"

Med blandt andet xCloud og Stadia er der bevis for Piscatellas påstand, men måske er 2020 lige tidligt nok? Hvad synes du?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage