Virtual Reality giver os en unik mulighed for at undslippe den fysiske verden, og blive transporteret til digitale verdener, hvor vi er mere omsluttet af spillet end nogensinde før. Der findes mange brancher der benytter sig af VR-teknologi til effektivisere eller at demonstrere projekter, men vi troede ikke umiddelbart at russiske gårdejere vil benytte sig af teknologien.
Men det er altså tilfældet. CNN kan rapportere at det russiske Landbrugsministerium tror nemlig at VR kan bruges på køer, og at ved at give dem VR-headsets på så kan de gøre dem gladere, og derigennem mere effektive i forhold til produktionen af mæk.
Åbenbart er de ved at teste dette på en større gård lidt udenfor Moskva, hvor mange køer har VR-headsets på hver dag, som angiveligvis har forøget den daglige produktion af mælk. Åbenbart har ministeriet samarbejdet med dyrelæger og eksperter for at sikre at dyrene ikke lider overlast, og at headsettet er behageligt for dyret at have på.
VR-headsettet viser angiveligvis en stor grøn eng på en solrig dag. De står dog stadig i hvad rapporten kalder "an isolated environment".