Som redaktionens største Metroid-fan, er undertegnede stadig ikke helt overbevist om at Nintendo tog den rigtige beslutning da de hev Team Ninja med ind over udviklingen af Metroid: Other M.
Tvivlen er dog ikke så stor hos den japanske spilblad Famitsu der lige har anmeldt spillet, og givet det 35 ud af 40 mulige points. Tre skribenter gav spillet 9 points, mens en fjerde "kun" gav det 8, og dermed skulle kvaliteten af eventyret altså være helt i top.
Hvad vi synes om Metroid: Other M vil du kunne læse lige her på siden når vi kommer tættere på den 3. september, hvor spillet står til udgivelse.
