Spilbloggen VG247 snakkede under Gamescom med Square Enix produceren Yoshinori Kitase, og spurgte således også om det kommende 3rd Birthday, den spirituelle efterfølger til det gamle Parasite Eve.
Kitase sagde følgende om lanceringen af spillet:
"The Japanese version's going to come out in winter this year... And we've already started localising the game for overseas versions. So we're hoping to release it sometime rather soon after the Japanese release, but we can't specify an exact time."
Da siden spurgte om det betød en 2011 lanceringen for resten af verden, svarede Kitase med et kort "Ja".
Fans af de gamle spil i serien må altså væbne sig med lidt tålmodighed endnu, og måske i mellemtiden varme op ved at finde de gamle spil frem igen?
