Det er ikke nogen hemmelighed at Microsoft er enehersker over Xbox Live, og ikke tillader andre udviklere at tilbyde alternativer på deres konsol. Det ærger tydeligvis Valve, der i et nyt interview med CVG fortæller at de ville elske at lancere Steam på Microsoft-konsollen.
Erik Johnson fra Valve sagde således:
"Yeah. We think customers would like [Steam on Xbox 360]... We think, anyway. We'd love to try that."
Dette ønske skal naturligvis ses i forlængelse af at Valve har annoceret at deres Steamworks-pakke, hvor eksempelvis savegames automatisk gemmes på en fjern server, er på vej til Playstation 3 i forbindelse med lanceringen af Portal 2.
Mon Microsoft åbner lidt op for mulighederne i fremtiden?