Ejere af Go-udgaven af den håndholdte PSP kan godt skyde en hvid pil efter Kingdom Hearts: Birth by Sleep, det kommende udspil i Disney/Final Fantasy-krydsserien. Udgiveren har nemlig besluttet kun at udgive spillet på UMD-skiver, og ikke gøre det tilgængeligt på PlayStation Network.
Manglende understøttelse har været et stort problem for PSP Go-maskinen, der kun kan spille spil, der udgivet på PSN. Både pris og udgivelsesdatoer for PSN-udgaverne af spil har en tendens til at være drastisk anderledes end UMD-udgaverne.
Med andre ord er det lidt af en krisesituation for Sony, da Kingdom Hearts-serien er blandt de største på markedet. Square Enix var fåmælte omkring grunden til UMD-lanceringen, men slog fast at de ikke vil ændre i planerne.
Kingdom Hearts: Birth by Sleep udkommer den 7. september.