For nylig kunne vi, og Ekstra Bladet, desværre afsløre, at GameStop har i sinde at lukke alle deres danske butikker, og det kommer til at ske løbende i løbet af det næste års tid. Det sker blandt andet fordi hele forretningen globalt har det svært som salget løbende er overgået til det digitale, og derfor kunne de endnu en gang vise skuffende finansresultater.
Som GameSpot kan rapportere kunne GameStop fremvise skuffende resultater over hele linjen med et samlet fald i omsætningen på 25.7% til omtrent $1.4 milliard.
Faktisk var der tab i stort set samtlige kategorier, hvoraf salget af hardware var den største med et fald på 45.8%. GameStop selv siger at det udelukkende er på grund af at vi står foran en ny konsolgeneration, men som investorer allerede har pointeret, så er der et helt år til at disse konsoller ankommer, og det kan kæden simpelthen ikke overleve.
Samtidig er salget af nye spil faldt med 32%, hvor Switch-konsollen var den eneste platform der kunne præstere en vækstforøgelse.
GameStop er midt i en massiv omvæltning, og ønsker at blive set mere som "gaming-kulturcentre" snarere end egentlige spilbutikker.