Last Guardian alligevel på TGS?

Skaberen Fumito Ueda antyder det er med
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-09-06

The Last Guardian, det kommende spil fra skaberne af Ico og Shadow of the Colossus, blev vist frem for første gang på E3 2009 med en rasende flot trailer, men har været væk fra rampelyset siden da.

Vi så ikke noget til spillet på hverken dette års E3 eller Gamescom, og det er ikke med på den officielle liste over spil, som Sony viser frem på Tokyo Game Show. Alligevel kommer der snart nyt om spillet, siger Fumito Ueda, der er chefdesigner på projektet.

"Jeg mener at vil komme med nogle annonceringer omkring spillet, der vil gøre alle glade. Så se frem til det", sagde han for nyligt til Famitsu, der havde bedt om en kommentar til spillere, der ser frem til The Last Guardian.

Så måske ser vi alligevel spillet på TGS? Fumito har tidligere skrevet på Twitter, at han så frem til at vise The Last Guardian på messen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage