Det har ikke været lige let for de fleste store spiludgivere de seneste par år. Live Service-strategien foreskriver at spil må og skal blive gigantiske hit for at kunne køre rundt, og investorernes forventninger stiger kun stødt. Alligevel har der her i løbet af efteråret været plads til en række succeshistorier.
Nu kan vi tilføje yderligere to, for som GamesBeat kan rapportere så har både Star Wars Jedi: Fallen Order og Pokémon Sword/Shield klaret sig fortrinligt på det amerikanske marked.
Godt nok er det Call of Duty: Modern Warfare der sidder på førstepladsen som forventet, men lige efter ligger Star Wars Jedi: Fallen Order på andenpladsen efterfulgt af Pokémon Sword/Shield.
Death Stranding har måtte nøjes med en syvendeplads, men andre steder lader det til at fremgå, at tallene er ganske fornuftige. Need for Speed Heat har indtaget en niendeplads.
1. Call of Duty: Modern Warfare 2019
2. Star Wars Jedi: Fallen Order
3. Pokémon Sword
4. Pokémon Sword and Pokemon Shield Double Pack
5. Pokémon Shield
6. Madden NFL 20
7. Death Stranding
8. NBA 2K20
9. Need for Speed: Heat
10. Luigi's Mansion 3
11. FIFA 20
12. Borderlands 3
13. The Outer Worlds
14. Just Dance 2020
15. Mario Kart 8
16. The Legend of Zelda: Breath of the Wild
17. Super Smash Bros. Ultimate
18. Tom Clancy's Ghost Recon: Breakpoint
19. Grand Theft Auto V
20. Mortal Kombat 11