Medal of Honor skal sælge 3 mio

I hvert fald hvis vi skal have en to'er
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-09-10

EA's Medal of Honor er et ambitiøst projekt, og den slags kræver store resourcer. Det betyder også at der skal sælges mange eksemplarer for at tjene omkostningerne til udviklingen hjem igen. Helt nøjagtigt skal spillet sælge tre millioner eksemplarer for at være en success.

Det har producer Greg Goodrich fortalt til New York Times. Hvis ikke spillet sælger tre millioner, kommer der ikke nogen to'er (hvilket efterhånden er blevet målestokken i branchen).

Artiklen i New York Times, kaldet War Games, kan i øvrigt varmt anbefales. Den kigger på kontroverserne omkring Medal of Honor og det faktum at det afbilleder en igangværende krig, men også på hvordan vores opfattelse af krig generelt påvirkes af moderne krigsspil som bl.a. Call of Duty: Modern Warfare 2.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage