Kun 15% af Shrouds følgere fulgte ham fra Twitch til Mixer

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-12-17

Mixer forsøger at give Twitch kamp i stregen når det gælder indflydelsesrige livestream-platforme, og det lader da i hvert fald til at de har "købt" nogle af Twitch-platformens mest indflydelsesrige ansigter i løbet af det sidste års tid. Men selvom disse livestreamere har rykket over, så er deres publikum ikke rigtig fulgt efter.

Som det fremgår ovre hos StreamMetrics, så rykkede Michael "Shroud" Grzesiek fra Twitch til Mixer tilbage i slutningen af oktober. I oktober måned havde han 718.000 unikke seere på Twitch, men dette tal blev til bare 231.000 unikke seere på Mixer i november.

15% af Shrouds seere på Twitch i oktober så med på Mixer i november, som betyder at mange seere er mere loyale overfor platformen end overfor selve skaberen. Men der er ikke kun dårlige nyheder for Mixer. 53% af Shrouds seere i november er helt nye Mixer-brugere, som betyder at han har skabt mere energi omkring Microsofts platform.

Hvad foretrækker du? Mixer eller Twitch?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage