Kina ønsker at fjerne alle AMD-, Intel- og Nvidia-komponenter fra computere i landet inden 2022

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-12-18

Én sag der har domineret det meste af 2019 har været USA's handelsembargo imod Kina, der har gjort at Huawei har haft utrolig svært ved at gøre forretning i landet, og det resulterede faktisk i sidste ende at Google helt trak sig fra deres samarbejde med den kinesiske elektronikgigant, som betyder at der ikke længere er Android på Huawei-telefoner.

Men det er ikke kun USA der kan benytte sig af denne takik, for Kina har nu svaret igen. Det bor over 1.3 milliarder mennesker i Kina, og mange af dem bruger hardware bestående af komponenter fra vestlige virksomheder, såsom AMD, Intel og Nvidia. Nu har den kinesiske regering så afsløret, at de vil fjerne alle disse komponenter fra landet inden 2022.

I en længere rapport ovre fra Financial Times fremgår det, at den kinesiske regering påbegyndte arbejdet tidligere på året. Inden udgangen af 2020 håber de på at hele 30% af hele landets IT-infrastruktur kører med komponenter der er produceret af kinesiske virksomheder.

Inden 2022 vil der angiveligvis ikke være nogen AMD-, Intel-, eller Nvidia-komponenter tilbage i landet, der uden tvivl vil være et stort tab for alle tre giganter, der anser Kina for at være et afgørende marked. Det bliver virksomheder som Zhaoxin, YMTC og ChangXin Memory der skal erstatte disse komponenter.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage